Bunkeflostrand-Bryghus - Tre Gnomer

Bunkeflostrand-Bryghus

 

Opskrift - Tre Gnomer

 

 

Her ses dagens ingredienser, Disse danner rammerne for dagens bryg. En belgisk triple.

 

Her er Michael Jacksons ord for hvad der er en tripel:

 

"Some Belgians argue that there the terms single, double and triple indicated gravities of three, six and nine in the local scale (which approximated to alcohol by volume). Beers of "triple" strength are said to have been especially associated with the city of Bruges."

 

 

Opskriften er på Beercalc her.

 

Bunkeflostrand-Bryghus - Tre Gnomer

www.Bunkeflostrand-Bryghus.se

en Belgisk Triple Brygget af:

6000gr Svensk Pilsner Malt

2000gr Care Pale Malt

500gr Wey Diastic Barley

500gr lys tørret maltekstrakt

1000gr Lys Kandis

Dette er humlet med

100 gr Perle 7,1% (T0)

50 gr Cascade 6,6%(T45)

50 gr Cascade 6,6%(T55)

Gæret med Saccharolicious - Gnome B005

 

(8,3% alk. IBU 52, EBC 11)

Brygdato 18. april 2014

Flaskedato 3. maj 2014

 

Dagens bryg den 18. april 2014 forløb stille og roligt. Først blev der sat to gange 8 liter vand til opvarmning.

Havde regnet mig frem til at strike temperaturen skulle være 73,6 grader Celcius således at mæsketemperaturen ramte de 65 grader Celcius..

 

Jeg havde blandt andet brugt dette værktøj her.

 

Satte gryder over kl 11:00 og klokken 11:40 var de nået den rette temperatur. Den afvejede malt blev tilsat og der blev rørt grundigt.

 

Det mæskede så i 60 minutter ved ca.65 grader Celcius og derefter blev temperaturen sat op til 75 grader i 15 minutter inden "grøden" kom i Lauter Tun.

 

Her var masken dog meget træg og klokken blev 14:45 inden jeg kunne tilsætte den første humle til urten. Her fik den 100 gram Perle humle i blade. Efter 45 minutter fik urten så 50 gram Cascade humle(pellets) og lidt Irish Moss. Efter 55 minutter fik urten endnu 50 gram Cascade humle(pellets).

Efter 60 minutter blev urtekogningen standset og humle sigtet fra og urten kom i gæringsbeholderen.

 

Så var der "kun" oprydningen og rengøringen tilbage. Alt dette var jeg så færdig med kl 17:30.

 

Det blev en forholdsvis lang brygdag. Dette skyldes primært den lange tid med den træge mask.

 

Lørdag den 19. april blev gærstarteren tilsat bryggen.

 

Søndag den 20. april - gæren er igang.

 

Lørdag den 3. maj var det tid at flaske øllen. Her ønskede jeg en "frisk" carbonering, så jeg havde dagen inden sat en ny gærstarter over med Safale-04.

Bryggen blev så omstukket til tappebeholderen med 160 gram sukker kogt i en sukkerlage.

 

Lørdag den 10. maj kom der etiket på og øllen blev sat til lagring.

 

 

 

Christian Agersund © 2012 • Eftertryk tilladt ved kildeangivelse. • Senest redigeret 16. februar 2016